NewlyBornNursery

Lidt om mig.

Jeg er 57 år og lever mit liv i Esbjerg med verdens dejligste mand Tommy og vores piger Dina på 23 der studere multimedie design i Aarhus og Maria på 21 som skal studere til socialrådgiver, men hun bliver heldigvis her i byen😘 

Jeg føler mig meget priviligeret over at have disse mennesker og deres kærlighed i mit liv og jeg elsker dem grænseløst.

Jeg er pensionist grundet kroniske smerter. En sygdom der har frataget mig evnen til at være det menneske og leve det liv som jeg så gerne vil, men....

Jeg kan lave reborn dukker 😄 og det er balsam for sjælen....

Jeg kan slet ikke styre mine forventninger når jeg får leveret materialer til den næste dukke, jeg MÅ bare igang med det samme og så glemmer jeg ellers alt om tid og sted. Fantasien om hvordan "den" skal se ud og hvordan jeg når dertil arbejder rundt i hovedet på mig. Og jeg er vild med det 😄

Jeg har lovet mig selv, at hvis Jeg skulle miste den indre glæde jeg føler ved at lave dukkerne, så stopper jeg med at lave dem. Jeg tror virkelig på at det er glæden og lysten (og selvfølgelig også 12 års erfaring) til at lave dukkerne afspejler sig i dem. Jeg har lavet over 400 dukker❤️

Den jeg er idag, var jeg aldrig blevet, hvis ikke der var for JER.. Det er jo jer der gør det muligt, så det skal i have hjertelig tak for❤️  Tror også Tommy er jer taknemmelig, ellers ville han jo skulle leve med over 400 dukker 😉

Håber i vil få lyst til at se på billederne af nogle af mine seneste dukker.

Mary-Ann Andersen